Trends i 2017

Mange har i de senere år prioriteret at få lavet lækre badeværelser, og det skal indretningen i rummet naturligvis afspejle. Små detaljer tæller for at fuldende helheden.

Badeværelsesoplevelsen for 2016 er et gennemarbejdet rum, når man spotter årets tendenserne for nyheder og indretninger i det fortsat mest personlige rum i boligen. Indretningen i baderummet er fyldt på den gunstige måde med detaljer og raffinerede elementer, der understreger at det netop er et særligt rum. Stilmæssigt er der flere veje at gå. Lad dig forføre af den stilmæssige retning, som du fornemmer rigtigt for dig og med et øje for din øvrige indretning.

Formsproget i sanitet og bademøbler er tænkt videre ind i valget af accessories og specielle detaljer, så en interessant helhedsoplevelse opstår. Det ordinære er på retur og det organiske, dekandente eller mere kunstneriske og individuelle afspejler sig i udtryk og møbelvalg i det moderne baderum i år.

 

Naturlig dekadence

De grønne og de naturlige elementer også med gyldne og brune toner har fundet deres vej til badeværelset. Hvor det tidligere var det rå træ er det i stedet de grønne varierede toner, forarbejdet naturmaterialer og keramiske fliser med et naturlig look men udført i et mere holdbart materiale og i en mere robust karakter. Det naturlige islæt er fortolket og giver plads til individualisme og fornemmelse af natur på en mere personlig formet facon.

Dusch i pudret geometri

Alle varianter af de rødlige nuancer har været tydelige i den moderne indretning. Deres fortsatte kurs er nu sat mod badeværelset sammen med okker og de mere markante dyster toner i både blåt, gråt og sort, der giver en eksklusiv kontrast så både mænd og kvinder vil føle sig veltilpas i det moderne baderum. De feminine silhuetter er drejet i en mere geometrisk og nogle gange mere afrundet retning med facetfliser til væggen og stringente mønstre i badekaret. Forfriskende og elegante måder at udvide dekorationsmulighederne på.

Bring boutique hotellet hjem i badet

Rejseglæden har bragt os langt og vidt omkring, den inspiration vi har fået fra fremmed himmelstrøg er flot landet som en badeværelsestendens, der er milevidt fra den nordiske stil. Den nye eksklusive fornemmelse af et personlig baderum har referencer tilbage til Boutique Hotelsfære, hvor dygtig indretningseksperter og mere globale stilretninger har ført pennen for stilen. Her er der ikke er sparet på totaloplevelsen, der fortsat bidrager med en vis hjemlighed men på en ekstravagant og ofte mørktonet måde. Det røgfarvet glas, de finurlige slanke linjer med kunst på væggene, lækre tunge tekstiler og generelt en glæde for skulpturelle designelementer og glødende lys kilder eller levende lys.

 

Naturlig dekadence

Dusch i pudret geometri

Bring boutique hotellet hjem i badet