Inspiration til badeværelset

Det moderne badeværelse handler mere end nogensinde om velvære og følelsen af afslapning, skønhed og forkælelse.

Hvis du søger inspiration til badeværelset, kan du ikke undgå ordet velværelse. Det er en sammensætning af ordene wellness og badeværelse. Rummet skal være et sted, hvor man kan koble af fra hverdagens stress og dyrke sig selv, og derfor handler det om at gøre badeværelset hyggeligt og skabe en stemning af harmoni og afslapning.

Inspiration til velværelset

Du behøver ikke ofre en formue på at gøre dit badeværelse til et velværelse, selvom det ville være oplagt med fladskærms-tv og boblebad. Det kan oftest klares for et mindre budget, og du kommer langt med eksempelvis duftpinde, lækre cremer, levende lys og magasiner på badeværelset. Hvis pladsen er til det, så vil en lænestol også gøre sig godt til afslapning i rummet.

Gode råd til dit velværelse

Det handler altså om at få lidt personlig luksus ind i rummet, sådan at det bliver hyggeligt og skønt at være der. Det kan gøres på mange måder, og flere af vores produkter hjælper dig godt på vej. F.eks. kan et nyt toiletsæde med lækre funktioner give lidt mere luksus, og et klapsæde kan blive den nye siddeplads i huset, hvor der er tid til at fordybe sig i personlig pleje eller læsestof.