Interview med para-atlet Stinna Tange

Stinna lader sig ikke begrænse af fysiske udfordringer. Dette har ført til, at hun i dag rejser rundt i verden som professionel rytter.

Omkring en tiendedel af Danmarks befolkning har et fysisk handicap. Ud af denne gruppe, dyrker 13.200 mennesker idræt i sportsklubber under Parasport Danmark. En af disse mennesker er Stinna Tange. Stinna er født uden ben, men på trods af det, er hun i dag professionel atlet. I dette interview kan du læse om Stinna samt hvad parasport har betydet for hende.

Hvornår begyndte du at dyrke sport?

Da jeg var 6. Det var som del af noget ride-fysioterapi, fordi det skulle styrke muskulaturen at ride. Derefter udviklede det sig bare til en kæmpe passion og glæde.

Har dit handicap afholdt dig fra at gøre bestemte ting?

Det tror jeg egentlig ikke. Jeg har hele tiden tænkt i hvad jeg kan gøre, og ikke hvad jeg ikke kan gøre. Jeg kan ikke spille fodbold, men der har min interesse heller ikke lige ligget. Så det har jeg heller ikke haft lyst til. Jeg har kun villet de ting, som jeg godt har kunnet. Mine interesser har heldigvis ligget inden for det, som er muligt, og det er det meste jo heldigvis.

Var det dine forældre, der fik dig i gang med ridning?

Nej det var mig selv, og så har mine forældre altid støttet mig i det, jeg gerne ville. Hvis jeg ville ride, så skulle jeg da ride. Så jeg startede til ridning, ligesom alle mine veninder gjorde. Som mange små piger gør, blev jeg derefter forelsket i heste.

Hvornår kunne du første gang mærke, at du havde talent?

Da jeg var omkring 9-10 år. Måske før. Jeg kunne ret hurtigt gøre de ting, som andre med ben også kunne gøre. Jeg blev også ret hurtigt bedre, fra jeg var 6 år, til jeg var 10 år, og det kom bag på mig. Det var helt vildt, at jeg kunne gøre det samme som andre med ben, og endda bedre end mange. Det var en fed følelse at være på lige fod. Så havde jeg, fra jeg var helt lille, en naturlig følelse af, hvordan øvelserne skulle se ud, og hvordan de skulle udføres.

Hvor meget fylder sport i din hverdag?

Jeg prøver at få det til ikke at fylde det hele. For det har jeg gjort førhen, og det er virkelig hårdt at være i. For når man har den mindste nedtur, påvirker det hele ens liv. Lige nu fokuserer jeg på tre ting: det sociale; mine venner, familie, kæreste, og så har jeg skole: min uddannelse på universitetet, og så har jeg min sport. Det er min treenighed, som jeg prøver på at få til at gå op. Det giver en god balance for mig, og det hele giver mening og fylder mig med god energi på hver sin måde.

Hvad har du personligt fået ud af parasport?

Jeg tror, jeg har fået mere ud af det, end jeg egentlig kan sætte ord på. Det har givet mig selvtillid og troen på, at alt er muligt. Det med at få løst nogle udfordringer, som til at starte med virker uoverskuelige, er noget man virkelig kan tage med videre i livet.

Hvad er din største sportslige bedrift?

Det er svært. Alle medaljer har hver sin historie og hver sin kamp bag sig. De to til de Paralympiske Lege i Rio var en af mine største bedrifter. Jeg har været ude i nogle år og ikke været på toppen i den tid. Det at komme tilbage betød derfor rigtig meget. Jeg satte virkelig pris på det, og jeg var meget rørt. Det var bare rart at være tilbage på det niveau, hvor man føler, at man hører til. Specielt når man har kæmpet så hårdt for at nå det. Men alle mine EM og VM medaljer betyder så meget. Men en bedrift, der har været skelsættende for min sport, var den i Rio.

Hvad har det betydet for dig, at Pressalit begyndte at sponsorere dig?

Det var en stor anerkendelse og et stort skulderklap. Økonomisk er det selvfølgelig rigtig rart, da ridning er en dyr sport, så sponsoratet gør alting meget nemmere på den måde. Det giver en kæmpe frihed, at man ikke hele tiden skal ud af finde finanser til at sponsere det, og det er en endeløs proces at foretage sig generelt.

Hvordan har Pressalit Sports Academy hjulpet dig?

Det har gjort mig til en helstøbt atlet. Jeg har fået fokus på medietræning, mental træning og kost, som er noget vi ikke har gået så meget op i tidligere i ridesporten, fordi vi går så meget op i hestens træning, og hvad den spiser. Jeg har lært, hvor vigtigt det er at spise inden og efter træning, og hvad man kan spise. Så det har været vildt lærerigt. Det har også betydet rigtig meget socialt. Det er rart at sætte sig ned og få set dem i øjnene, som er en del af den danske trup. Det har været meget givende for mig.