World Toilet Day

Pressalit ønsker at sætte fokus på de negative konsekvenser af dårlig sanitet i anledning af World Toilet Day.

I dag er det World Toilet Day! World Toilet Day blev etableret i 2001 for at skabe opmærksomhed omkring de alvorlige konsekvenser, som dårlige sanitære forhold forårsager, samt at fremme ren og sikker adgang til toiletter for alle.

Dårlige sanitære forhold er et stort problem i mange udviklingslande, og det påvirker adskillige menneskers hverdag. Omkring 2,4 mia. mennesker lever uden ordentlig sanitet. Dette har mange negative konsekvenser, for eksempel: sygdomme relateret til utilstrækkelige sanitære forhold og at nogle mennesker er nødsaget til at skulle besørge i det fri. Dét, at besørge i det fri, er i særlig grad problematisk for piger, da det kan resultere i, at de pjækker fra skole for at undgå sådan en situation. Dårlig sanitet har derfor både negative konsekvenser for kønnenes lighed og for landets produktivitet. Alt i alt er dårlige sanitære forhold skadelige både for mennesker og miljøet.

Sanitet er en essentiel del af Pressalits forretning. I forbindelse med vores arbejde med FN’s verdensmål, har vi etableret et samarbejde med UNICEF. Grundet vores særlige fokus på verdensmål #6: Rent Vand og Sanitet, har World Toilet Day en særlig betydning for os.

Pressalit stræber efter at gøre en forskel og skabe opmærksomhed om World Toilet Day og dets formål ved at støtte UNICEFs vigtige arbejde på verdensplan for at forbedre de sanitære forhold for alle.