Pressalit hyldes på den internationale designscene

Med toiletsædet Sway D høster jyske Pressalit designbranchens eftertragtede internationale pris Red Dot Award: Product Design 2016.

Den danskejede toiletsædeproducent Pressalit jubler i disse dage. Design-verdenen har nemlig sat lighedstegn mellem noget så jordnært som et toiletsæde og et stykke design i verdensklasse. Det varmer hos virksomhedens administrerende direktør, som netop har et ønske om at gøre toiletsædet til badeværelsets omdrejningspunkt:

”Hos Pressalit arbejder vi hele tiden på at skabe godt, funktionelt design. Toiletsædet er en naturlig del af indretningen i hjemmet – et statement, der udtrykker designforståelse. Sway D er blevet blåstemplet med den prestigefyldte pris Red Dot Award: Product Design 2016 – og dermed er vores mission i dén grad lykkedes,” lyder det stolt fra Pressalits administrerende direktør Kim Boyter.  

At komme gennem nåleøjet og ramme plet

5214 produkter, 57 lande og en jury bestående af 41 designeksperter fra hele verden. Sådan lyder vilkårene for den benhårde konkurrence. Det er med andre ord ikke mange, der kan bryste sig med en Red Dot Award. Kravene til innovation, kvalitet og funktionalitet er exceptionelt høje.

”Vi vandt. Selvfølgelig er vi stolte – og stolte af alle de medarbejdere, der har været involverede i udviklingen af SWAY D – ikke mindst af vores in-house designer, Lars Herold. Hans sans for stramt design, funktionalitet og strømlinet elegance har resulteret i et nordisk toiletsæde med lette og rene linjer. Et smagfuldt, dekorativt og komfortabelt toiletsæde med kurver, der simpelthen er et must-have for den design-orienterede forbruger. Mange timers formgivning belønnes nu med den største anerkendelse, man kan ønske sig. Det er velfortjent!,” siger Kim Boyter.

Et raffineret blikfang

På siderne af SWAY D findes en særlig finesse i form af det nye Pressalit brand element. Elementet er et garantistempel for et unikt skandinavisk kvalitetsprodukt, som er skabt på baggrund af 60 års design-historie. Det rustfri stålemblem er tegnet, så det fanger både lys og skygger – og bliver på den måde et lille, levende element på badeværelset.

”SWAY D er designet til den kræsne minimalist. Derfor var det oplagt at integrere et raffineret blikfang i designet. Emblemet er skabt med en blanding af konvekse og konkave overflader, som giver en fin leg med lyset. Høj kvalitet i slibning og gravering understreger Pressalits kompromisløse syn på kvalitet,” siger Lars Herold.


Pressalit på den røde løber

4. juli 2016 bliver dagen, man sent vil glemme hos Pressalit. Kulminationen på måneders spændt venten. Prisoverrækkelsen bliver både glamourøs og velbesøgt. I omegnen af 1200 gæster vil klappe i hænderne, når teamet hos Pressalit modtager trofæet på Red Dot Award Design Museum Essen i Tyskland. Her vil Sway D sammen med de øvrige vindere blive udstillet i en specialudstilling i fire uger efter prisoverrækkelsen, hvorefter det overgår til den permanente udstilling – verdens største samling af nutidigt design, som hvert år besøges af mere end 150.000 designinteresserede gæster.

Produktinformation

Pressalit SWAY D passer blandt andet til Ifö iCon og er med soft-close og lift-off. Sædet føres i sort og hvid og leveres med 10 års garanti.

Fakta om Pressalit

  • Pressalit Seats er et af to forretningsområder i Pressalit A/S, der også omfatter Pressalit Care, som leverer køkken- og badeværelsesløsninger til mennesker med nedsat fysisk funktionsevne.
  • Produktsortimentet tæller toiletsæder i cirka 100 forskellige modeller og 48 forskellige farvevarianter.
  • Pressalit A/S er et 100 procent privatejet, dansk aktieselskab, som ejes af Kim og Dan Boyter. I 1954 blev Pressalit A/S grundlagt i Ry, hvor virksomheden fortsat har produktion og hovedkontor.
  • Samtidig har virksomheden egne datterselskaber i England, Frankrig, Tyskland, Sverige, Norge og USA. Pressalit A/S er repræsenteret på cirka 45 markeder.

For mere information:

Lene Lindstrøm Olsen, Marketing & Innovation Manager
Telefon: +45 8788 8756
Mail: lel@pressalit.com

reddot logo
Toilet seat SWAY gets reddot award!