Hjælp til selvhjælp

Bedre muligheder for at klare dig selv i dit hjem.

Formålet med hjælp til selvhjælp er at forbedre dine muligheder for at klare dig selv og forbedre din generelle livskvalitet.
 
Hjælp til selvhjælp symboliserer et liv, hvor du i høj grad er uafhængig, og hvor du i høj grad selv kan gøre en forskel i dit eget liv. Det vil betyde færre hjælpere i det daglige eller færre situationer, hvor du har brug for en hjælpende hånd fra andre.

Hjælp til selvhjælp handler om indretning

Helt konkret kan hjælp til selvhjælp betyde, at hvis du får tilpasset dit hjem til dine behov vil mange forhold i den daglige livsførelse blive lettere. I køkkenet kan du bl.a. selv stå for madlavningen, hvis du selv kan indstille dine borde og skabe i højden, så de passer til dine behov.

Du kan også klare flere ting på badeværelset på egen hånd, da såvel hjælpemidler som hygiejneartikler kan placeres inden for rækkevidde i forhold til dine behov. 

Du kan overordnet set føle dig mere tryg og selvstændig i dit eget hjem, hvis du skaber muligheden for hjælp til selvhjælp.

Lær at hjælpe dig selv

Én form for hjælp til selvhjælp er at købe og installere forskellige hjælpemidler, som på hver sin måde kan afhjælpe og støtte dig i hjemmet.

Der er også ting, du selv kan gøre, for at få dit hjem til at arbejde sammen med dig for at opnå selvstændighed. Indretningen af dit hjem bør være så enkel, at du med lethed kan komme rundt uden at møde forhindringer. Ligeledes bør du så vidt muligt placere nødvendigheder, og andre ting du bruger i hjemmet, hvor du let har adgang til dem, for på den måde at mindske situationer hvor du skal have hjælp. 

Et aktivt liv har vi alle ret til, hvilket kan hjælpes på vej gennem hjælpen til selvhjælp. Hvad end du er ved at blive ældre, har nedsat funktionsevne eller et handicap, støtter Pressalit Care op om at hjælpe med til at bevare værdigheden i hverdagen.
Hjælp til selvhjælp - glæden ved at opnå øget selvstændighed